
Til kamp for Albertslundlygten
Opgradering af gadebelysning i Skagen


Opgradering af gadebelysning i Skagen

Kategori: By og landskab, eftermontering
Sted: Skagen, Danmark
Produkter: Albertslund Mini Lygte, LED Upgrade Kit
Fotograf: Kenneth Laursen
På Ole Svendsens Vej i Østerby i Skagen havde beboerne fået nok. Gadens gamle Albertslund gadebelysning var blevet fjernet og erstattet med noget, der blev beskrevet som en 'grim plastiklampe'.
Derudover var der blevet valgt LED-pærer med en farvetemperatur på 4.000 Kelvin til de nye lamper – hvilket resulterede i et hårdt lys, der irriterede beboerne. De utilfredse beboere og lokalgruppen By og Land Skagen kontaktede derfor Louis Poulsen for at spørge, om man ikke kunne finde en løsning, der gjorde det muligt for gaden at beholde de gamle Albertslundlygter.

Alle dem, der endnu ikke har haft fornøjelsen af at besøge Østerby, kan forvente at møde en lille by med karakteristiske smalle gader og markante små gule huse med fine røde tegltage, der står side om side. I mange år har de pæne gader om aftenen været oplyst af den klassiske Albertslund Mini Lygte af Louis Poulsen, der er bedst kendt som Albertslundlygten.
For at spare energi blev de gamle lamper erstattet med en ny gadebelysning. Men det faldt ikke i god jord hos de lokale.
Beboerne klagede over det skarpe og kolde lys, der skinnede direkte ind i deres stuer og soveværelser, og var meget utilfredse med at have mistet de gamle lamper, hvis design og gyldne lys passer så perfekt til området.

Vi valgte at gå videre med sagen, fordi det virker, som om Albertslundlygten er blevet lavet til dette område i Skagen. Grundene er små, og husene står tæt sammen. Derfor kommer gadebelysningen til at stå meget tæt på husene, og det gør det ekstra vigtigt, at design og lyskilder passer ind i omgivelserne.
Poul Nedergaard Jensen, Formand for lokalgruppen

Skagen, Danmark
Albertslund Mini LED Retrofit
Opgraderingen betyder, at lyskildens levetid går fra 24.000 timer til mere end 100.000 timer. Energiforbruget falder fra 85 W til 34 W – og helt ned til 20 W om natten. Det skal ses i lyset af, at de nye lamper, der var blevet indsat som erstatning, kun gav en reduktion i energiforbruget på 50 W. Det lykkedes os desuden at bevare det gyldne lys ved at gå fra Ra 20 til Ra 65 og på den måde give farvegengivelsen et markant boost.
Ole Bjerggaard, Belysningskonsulent hos Louis Poulsen


Skagen, Danmark
Albertslund Mini LED Retrofit