Få fri fragt og gratis returnering på alle lamper
Portræt af Mads Wille i sort-hvid, © 2025 Louis Poulsen.

Mads Wille – Arven efter et ikon

I det meste af verden er han kendt som PH. Et designikon, udødeliggjort gennem sit banebrydende treskærmssystem, System PH. Men for Mads Wille er han bare ’oldefar Poul’.

Louis Poulsen mødte Mads til en samtale om arv og historie, og om de værdier PH har efterladt til verden.

”Det var først relativt sent, at jeg forstod, at min oldefar var en berømthed. Min mor og oldemor talte ikke om ham som en verdenskendt mand. De talte bare om ham som Poul. Han døde, kort før jeg blev født, så da jeg var barn, var de på en måde stadig i gang med at bearbejde sorgen over at miste ham. Men hans tilstedeværelse var altid meget nærværende. Hans malerier og lamper fyldte jo alle vores hjem, så han var en naturlig del af vores verden derhjemme. 

Lampernes betydning er klart blevet stærkere for mig med tiden, især dem jeg har arvet fra min mor. Jeg tænker jo selvfølgelig på hende, og dermed også på ham, så jeg ser på dem.”

To oplyste PH 5 pendler ophængt indendørs, © 2025 Louis Poulsen.

PH-familien har altid holdt sig lidt under radaren, og det er først for nyligt, at Mads er begyndt at fortælle om sin oldefar.

”I mange år var det ikke noget, jeg talte meget om.

Både fordi det i familien ikke var noget, man gik og pralede med på den måde, men også fordi han er så stor en del af vores fælles kulturarv, at de fleste danskere har et forhold til ham.

Så jeg fortæller det kun, hvis jeg er i et forum, hvor det giver mening, ellers kan aftenen hurtigt komme til kun at handle om dét.”

Poul Henningsen justerer en PH 5 pendel, © 2025 Louis Poulsen.
Poul Henningsen fremviser pendeldesigns under oplyste armaturer, © 2025 Louis Poulsen.
Historisk fotografi, der udforsker lysrefleksioner og belysningseffekter i bymiljø, © 2025 Louis Poulsen.
3daysofdesign PH-installation med hvide stofsejl og svævende rødt element, © 2025 Louis Poulsen.

Til trods for de mange facetter, som PH allerede er berømt for, er der én særlig side ved ham, som Mads ville ønske, vi også huskede ham for.

Historisk fotografi af Poul Henningsen, der flyver en eksperimentel drage udendørs, © 2025 Louis Poulsen.

”Jeg ville ønske, at der var flere, der kendte til hans passion for drager, fordi det er så sigende for hans person. Han elskede at bygge drager og udgav en skøn bog om det, men det var lige så meget fordi han prædikede for den frie leg og det at lade tankerne flyve frit – uanfægtet om man var 5 eller 95 år gammel. Alt kom ud af en passion, og den passion var den samme, hvad enten han byggede drager, skrev samfundskritik eller skabte lys.

Jeg tror, at verden ville være et bedre sted, hvis vi alle adopterede samme tilgang.”

Mads Wille - An iconic heritage